Seneste nyhed



Et forrygende loppemarked

som indbragte over 10.000 kr. – langt over sidste års rekord!

20160618_102958

Det var en herlig dag i høj klar sol. Markedspladsen var fyldt med mennesker og der var en livlig handel. Alt blev brugt til at fremhæve loppetingene. I lygtepælen hang smukke gardiner og balkjoler, på tørrestativet hang børnetøj i alle størrelser og traileren var fyldt med lækkerier. Bordene rummede alt fra kgl porcelæn til en komplet værktøjkasse til den unge, som skulle flytte hjemmefra.

20160618_103016

Vi var mange loppesælgere, så handlerne gik strygende samtidig med, at der var tid til at fortælle om masaipigernes liv og deres mulighed for at komme i skole.

Vi holder støttefest den 8. oktober 2016

Borups Højskole åbner igen i år deres smukke lokaler for os.

Inviter venner og familie til en forygende dag med et spændende program og masser af muligheder for både børn og voksne til at støtte masaipigernes skolegang i Kenya.

Om Nenkashe.dk

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Støtteforeningens formål er, at yde støtte til skolegang for masaipiger, der er flygtet fra omskæring og barneægteskab. Læs mere

Skolegang gør en forskel

IMAG3307 Vidste du, at masaipiger der får mulighed for at fuldføre et skoleforløb,  får større mulighed for at bestemme over deres eget liv? Mange masaipiger i Kenya får ikke den mulighed. Klik Ved at støtte Nenkashe Educational Center kan du være med til at gøre en forskel for de udsatte masaipiger. Masaipiger er en særlig sårbar gruppe i det kenyanske samfund. Der er gamle, stærke traditioner for omskæring og arrangerede barneægteskaber. På grund af den stigende fattigdom i familierne bliver pigerne ofte bortgiftet, endog meget tidligt, for at skaffe midler til familiens overlevelse og måske til drengenes skoleuddannelse, og får derved ikke selv nogen skolegang. Nenkashe Educational Center ønsker at bidrage til et Kenya, hvor piger har lige rettigheder til skolegang og uddannelse, hvor omskæring og tidligt indgåede ægteskaber ikke finder sted og, hvor pigerne i højere grad bestemmer over deres eget liv. Derfor har organisationen taget den opgave på sig at hjælpe masaipiger til at få den skolegang, som har så stor betydning for deres videre liv. I vores støtteforening taler vi mest om sikringen af pigernes skolegang økonomisk set, men organisationen i Kenya arbejder selvfølgelig bredere. Ud over at sikre de enkelte pigers skolegang arbejder organisationen med kontakten til pigernes familie og med almen oplysning i lokalsamfundet. Pigernes kontakt til familien er ofte konfliktfyldt, fordi de er løbet hjemmefra af frygt for omskæring eller et forestående alt for tidligt ægteskab. Nenkashe Educational Center anser et definitivt brud med familien for uhensigtsmæssigt og lægger derfor meget arbejde i at pigen forsones med sin familie samt at få familiens accept af pigens skolegang. Læs mere om Nenkashe Educational Center

Sådan hjælper du

IMAG3707

Du kan blive medlem ved at skrive til: medlem@nenkashe.dk. Det årlige kontingent er 150 kr for voksne og 50 kr for børn under 15 år. Klik for at læse mere Foreningens konto er: reg. 2112 konto 4383 326 120. IBAN: DK8620004383326120 og bankens BIC (NDEADKKK). Skriv dit fulde navn på både mail og indbetaling, så kan vi både sige tak og sende dig et nyhedsbrev. Der er mange andre måder at støtte Nenkashe Educational Center på, og derved sikre masaipigerne skolegang. Du kan deltage i vores årlige støttefest med gaver og ting, der kan sælges. Du kan hjælpe til på selve støttefesten eller du kan deltage med hele din vennekreds. Du kan også være med til at arrangere og afholde loppemarked på Frederiksberg Rådhusplads. Du har måske lyst til at tilbyde et arrangement til fordel for støtteforeningen ligesom bofællesskabet "Jernstøberiet" i Roskilde, der inviterede os til deltage deres markedsdag og efterfølgende gav hele deres overskud til Nenkashe. Du kan også vælge at overføre et fast beløb til Nenkashe hver måned. Du kan ønske dig støtte til Nenkashe Educational Center i fødselsdagsgave. De mange muligheder giver omkring 110.000 kr om året. Det betyder at  vi kan betale for 22 pigers skolegang og daglige fornødenheder, skolebøger, ferier m.m.. - og så er der stadig penge tilovers til, at arbejdet med at forsone pigerne med deres forældre og til at lave oplysningsarbejde omkring HIV og AIDS i lokalområderne. Er det ikke fantastisk?