Corona-nyt fra Kenya

Livet er hårdt for mange, mange  mennesker i Kenya.

I det tidlige forår blev landet hærget af store græshoppesværme som åd – det der skulle have været den første gode høst efter mange års tørke. Efter det kom der så heftige regnskyl, som ikke er set de sidste mange, mange år. Det forårsagede store oversvømmelser og mudderskred der begravede huse og mennesker, ødelagde broer og veje og udslettede flere landsbyer. Oven i det kom så coronaen-smitten. Mange mennesker ser det de bibelske plager, der ramte Ægypten i det gamle testamente.

Endnu er der ikke så mange der er corona-smittede, men Kenya er et stort land, og det er ikke let at få overblik over smitten.

For at forebygge corona-smitte har regeringen opfordret alle til at blive testet, men lige nu bliver der kun udført en lille del af de planlagte test, og kun i de områder, hvor der er et højt antal syge.

De fleste har værget sig for at blive testet, fordi regeringen – indtil nu – har haft en regel om at alle med en positiv test, selv skal betale for at de bliver sat i karantæne. Karantæneforholdene er ofte i en af de tomme boardingschools, som i nogle tilfælde er uden ordentlige hygiejniske forhold, (adgang til vand til håndvask), så de fattige har ikke råd, og de rige ønsker ikke at blive sat i karantæne under elendige hygiejniske forhold sammen med mange andre syge.

Der er håb om at testningen bliver mere effektiv, fordi regeringen nu har besluttet at folk ikke selv skal betale for karantæneopholdet.

For godt en måned siden lukkede regeringen alle skoler på ubestemt tid. Pigerne blev sendt hjem til deres store  og fattige familier, som lige nu er endnu fattigere end tidligere, fordi mange af familierne lever af at producere til de lokale markeder – som også er lukkede. De mange familiemedlemmer bor tæt sammen på meget lidt plads, oftest uden vand og uden tilstrækkeligt mad.

Mens skolerne er lukkede sender undervisningsministeriet skolearbejde online gennem TV og radio, men det kræver at familierne har strøm, radio eller TV, og det er kun meget, meget få af ‘vores pigers’ familier der har adgang til. Det er en stor uretfærdighed, fordi pigerne mister flere måneders undervisning, og alligevel skal de måles med de børn, der har modtaget fjernundervisning. Den uretfærdighed rammer masaifamilierne og andre minoritetsstammer hårdt.

Da pigerne bor meget spredt, og mange kilometer fra Kajiado. og da beboerne i Nairobi og omegn ikke må bevæge sig udenfor deres lokalområde, er det indtil videre ikke muligt for Nenkashes medarbejdere at besøge pigerne og deres familier.

Silole og jeg har delt en uro for, at pigerne kan risikere at blive omskåret og bortgiftet, mens de bor i længere tid hos deres forældre. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, men Silole fortæller, at vi kan håbe på, at familierne er bange for at bryde loven, når myndighedernes øjne hviler på dem, fordi de flest af pigerne er ankommet til Nenkashe via de lokale børnemyndigheder eller det lokale politi.

Vi vil holde jer orienteret, når der sker ændringer med pigernes situation i Kenya.