Spring til indhold

    Varme taknemmelige hilsner fra Kenya.

    IMAG3263

     OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Annette og jeg er lige kommet tilbage fra et spændende besøg hos Silole og mange af “vores piger” i Kenya.

    Vi var så heldige, at flere danske medlemmer donerede penge og gaver til Nenkashe i Kenya. Pengene skulle dels gå til at købe gaver til Nenkashe i Kenya og dels til at købe masaiting med hjem til vores støttefest.

    Vore kufferter var stoppet til randen med otte computere, 4 mobiltelefoner, to solcelle-mobiltelefonopladere, 18 hjemmesyede forklæder til deres støttefest, en indkøbspose fyldt med tuschpenne, et minimusikanlæg, gaver til Silole fra venner og bekendte. Sammen med vort tøj blev det alt 23 kg x 4!! – og vi blev sluppet gennem tolden med et smil, da den skrappe tolder hørte, at computerne skulle foræres til masai-piger, der var sluppet for omskæring og tidligt ægteskab.
    I Kenya købte vi en kasse med 72 Little Sun solcellelamper. Lamperne er uvurderlige i et land, hvor uendelig mange ikke har indlagt strøm, og hvor resten plages af strømsvigt med jævne mellemrum.

    Børnene var lykkelige og alle ville prøve at bære de nye computere. De sang og dansede rundt med nyerhvervelserne, selv Matron fra Safehouse, The Belowed Daughters. Se flere billeder.