Ved Else Marie Buck
I November 2011 spurgte en veninde om jeg ville med til støttefest til fordel for et nystartet kenyansk projekt – Nenkashe Educational Center – der støtter unge Masaipiger, som tager skæbnen i egen hånd ved at løbe væk fra omskæring og tidligt giftermål, praksisser som stadig findes hos især nomadefolk i Kenya.
Da jeg både var på vej til Kenya og også har arbejdet med seksuelle og reproduktive rettigheder, var det oplagt at tage med til festen. Inden jeg så mig om var jeg støttemedlem, og snart stod jeg I lufthavnen med Saida og en stor pose med håndklæder fra Illums Bolighus med fint broderede navne på alle pigerne, som Nenkashe støtter, samt med strikkede huer og kuglepenne fra Jytte. Med posen i hånden havnede jeg hos den gæstfrie Silole, hvor jeg blev nogle dage og hvor jeg fik et nyt venskab, og hvor jeg fik chancen for at komme med på besøg i projektområdet flere gange.
Silole og hendes veninde Zeborah holder linjen til Danmark og til Kajiado, som er området, hvor mange af masaipigerne kommer fra. De står for rapportering, regnskaber, snakke med børnekontorerne og politiet og for kontakten til kostskolerne og børnehjemmene, hvor pigerne og de få drenge, som projektet støtter, opholder sig. I Kajiado tager deres søstre, niecer og lærere sig af de mere daglige aktiviteter vedr. projektet. Det kan være at købe det nødvendige udstyr ind med pigerne – kiste, sko, toiletsager, undertøj, uniform, skriveredskaber mm. – samt at besøge dem, når der er forældredag og ellers følge dem og holde lidt øje med forældrene, når de kan, for her kender de ofte hverandre. De danner alle en komite på 9 personer.
Pigerne har været ude for traumatiske oplevelser. Jeg læste flere gange i avisen om lignende sager fra andre områder i Kenya, hvor mindreårige piger var fjernet p.g.a. giftermål til ældre mænd ligesom den 9-årige M, som blev gift med en mand på 35. I dag bor hun på et børnehjem, skjult for forældrene og den mand, hun var blevet gift med. Det var politiet, der havde fjernet hende efter et tip om giftermålet, og det var børnekontoret, der tog kontakt til Nenkashe. Det kom tydeligt frem under samtalerne med forældrene, at det var en økonomisk foranstaltning, også for at “redde” de andre børn. Og både traditionel tankegang, ringe oplysning og ekstrem fattigdom er årsagen til at sådanne praksisser kan overleve. Generelt handler tidligt giftermål og former for omskæring også om at beskytte pigerne mod graviditet inden de når uden for forældrenes ansvar. Det resulterer igen i at pigerne ikke når så lang i skolen.
På skolerne i Kajiado er et par af lærerne særligt knyttet til pigerne og kender til deres traumatiske historie, som kræver særlig forståelse for hvordan det kan påvirke børnene. Der er strikse tavshedspligter og beskyttelse af pigerne, selv om det også virker som at skolerne i sig selv er beskyttende rammer. Flere af pigerne kan ikke tage hjem i ferierne, men må blive på kostskolen. Komiteen var dog ved at finde en slags feriekoloni, hvor pigerne kan tilbringe et par uger med leg, foredrag, idræt, ture osv. langt ude i det vidtstrakte Masailand.
“The Rescue Girls”, som pigerne blev kaldt kunne oprindeligt få gratis skolegang på kostskolen, men p.g.a. den økonomiske situation var det ikke muligt at fortsætte, og det er her Nenkashe Educational Center har sat ind. Udgifterne til de 42 pigers skolegang bliver afholdt af de midler, som Nenkashe Kenya har fra lokale donorer, fra donorer fra Skotland og USA og fra indsamlingen i Nenkashe, Danmark. Den danske indsamling har indtil nu været nok til at dække den samlede årlige udgift for 16 børn, hvilket har været til stor hjælp, også fordi der hele tiden kommer flerer piger til og skolen ikke længere kan tilbyde at betale for nytilkomne piger. Nenkashe, Kenya forsøger også at få forældrene til at bidrage med et eller andet, i det mindste som et symbolsk ansvar. Nu skal der også tages stilling til pigernes videregående skolegang, når de er færdige med 8. klasse. Nogle har klaret sig godt og kan fortsætte en akademisk linje, mens andre ikke er bogligt stærke, hvilket kan hænge sammen med deres traumatiske baggrund og deres historie, for mange kommet fra et hjem, hvor der ikke har været akademiske traditioner. Tredje gang jeg var med på besøg på skolerne, havde de lige fået resultaterne af sidste terminsprøve. En af pigerne lå klart nummer et, mens andre havde klaret sig nogenlunde og andre igen mindre godt.
Det er Nenkashe, Kenyas vision at oprette en teknisk skole, hvor pigerne kan få nogle mere praktiske færdigheder og lære mere om deres historie, krop, sundhed, kvindeliv, osv. Men det er foreløbigt fremtidsplaner, siger Silole, som dog har givet noget af sin jord til projektet.
En dag var jeg med ude at besøge nogle forældre mere end 1.5 times kørsel fra skolen. Her interviewede Silole, Zeborah og deres to søstre dem om deres tanker og planer vedr. omskæring og giftermål og deres døtre. Moderen forsikrede dem om at de måtte tage vare på hendes tre døtre så længe de kunne. Manden havde flere koner, og de var mere usikre på ham, men begge forældrene og en broder måtte alle skrive under på en aftale om ikke at forgribe sig på pigerne på den ene eller anden måde samt at lade Nenkashe tage vare på pigerne. En dag havde vi en 15-årig pige med til Kajiado, hvor hun skulle starte i skole igen efter hun i 2011 fødte en lille søn. Da hendes tidligere skole ikke kunne tage hende tilbage, måtte hun nu starte i en nærliggende skole. Den første skole var knyttet til en kirke, som åbenbart havde regler desangående, selv om det i dag er muligt for piger at komme tilbage i skole efter fødsel. Pigen havde flere gange været i farezonen for at blive omskåret, og moderen, som var lærer, havde hver gang sagt til hende at hun skulle gemme sig i de uger, hvor ceremonierne stod på. Det var åbenbart den eneste løsning, moderen havde.
Nenkashe har også taget et par drenge ind, da de sammen med søstrene var blevet forældreløse, men projektet er generelt fokuseret på pigers situation.
For mig var det en god oplevelse at se, hvad der kan gøres for at ændre en gammel praksis, der skader piger, men som forældrene fører videre p.g.a tradition, uvidenhed og fattigdom. Det er positivt at Nenkashemedlemmerne forsøger at komme i tale med forældrene om omskæring og for tidligt giftermål. Ligeledes finder jeg tanken om at skaffe alternative skolemuligheder for pigerne i fremtiden for at give pigerne jobmuligheder samt en mere almen viden og forståelse af deres eget liv og egne muligheder konstruktiv. Jeg ønsker for Nenkashe at projektet vil lykkes og at også mange lokale vil bidrage til projektet, både pengemæssigt, moralsk og oplysningsmæssigt og blive fortalere for afskaffelse af omskæring og bortgiftning af døtre og generelt for børns rettigheder og uddannelse.