Spring til indhold

Godt Nytår

    Tak for alle jeres bidrag i året der gik, over 68.000 kr. blev det til. Det er overvældende, at vi mere end fordoblede vores indsamlingsmål for 2011. Som I kan se, er målet – ganske overmodigt – sat lidt højere i år – og der er brug for pengene !!

    I juleferien er der kommet yderligere 10 piger til projektet, så nu er vi med til at betale skolepenge og daglige fornødenheder, lægehjælp, skoleuniformer, toiletsager m.m. for i alt 42 børn. Nenkashe, Kenya vil indtil videre forsøge at lukke for tilgangen af børn og bruge mere energi på at virkeliggøre den projekterede Vocational School, som skal bygges i Kadjado, tæt ved pigernes kostskole. Grunden til skolen er doneret af Silole og hendes søskende, og tegningerne til skole ligger klar, så det bliver spændende at følge forløbet.

    – Og så er håndklæderne ankommet til Kenya i god behold. “Broderierne på håndklæderne er endnu smukkere end man kunne se på billederne I sendte, jeg glæder mig til at se pigernes ansigter”, siger Silole, og sender jer alle en stor tak på vegne af Nenkashe Kenya.